Ole Aabenhus / OpenHouseMedia
Ole Aabenhus
For et anderledes syn på det at være dansk og europæer i globaliseringens tid…
Jeg er journalist og har arbejdet i DR i mere end 25 år, bl.a. som EU-korrespondent i Bruxelles. Derudover har jeg erfaring som konsulent, træner, videoproducent, forfatter m.v.
Jeg har læst kinesisk og statskundskab og har arbejdet i længere perioder i Asien og Afrika, bl.a. for UNESCO.
Med EU har jeg det lidt som Benny Andersen har det med damer:
"Det er besværligt med, det er umuligt uden".
Så er det sagt.
Siden 1998 har jeg været optaget af EU og det europæiske, herunder spørgsmål om demokratiudvikling og forholdet mellem national og europæisk identitet. I den senere tid er jeg begyndt at se på, hvad Grundtvig (nok) ville have tænkt om folk, nation, stat og EU, hvis han havde levet i dag.
Desuden skriver jeg og holder oplæg om aktuelle emner, herunder Brexit, eurokrisen, populismen, Ukraine, Putin, forholdet til USA osv.
I øvrigt arbejder jeg på en bog om EU og Europa med undertitlen “Identitet, suverænitet og demokrati i globaliseringens tid”. Selve titlen ligger ikke fast endnu (sept. 2022), kun arbejdstitlen, der lyder “Om at være dansk og europæer”.
Hvis du, der læser dette, finder titlen interessant eller har et bedre forslag, så send mig gerne en mail. Tak.
For en kort C.V. (på engelsk), klik her.